TOPLINER
- et blik på nyhedsstrømmen i musikbranchen
TOPLINER er et nyhedsbrev fra Koda, som stiller skarpt på nogle af de største historier og tendenser i vores del af musikbranchen.
I denne udgave kigger vi nærmere på et af tidens mest omdiskuterede spørgsmål, nemlig kampen om hvordan streamingindtægterne bør fordeles mellem musikkens rettighedshavere. En kamp, hvor Koda historisk set har ligget i frontlinjen. Vi undersøger, hvad de drabelige sværdslag om de digitale dollars i England og USA handler om, og så dykker vi ned i, hvordan vi overhovedet endte med den nuværende fordeling af streamingindtægterne.